Hver gang en af drengene hev et kort ud af bunken, vidste han, hvad der var på det. Han holdt hurtigt op med at sige det højt, da de andre gjorde et stort nummer ud af det og hele tiden øgede indsatsen. Da Tom slog med terningen, og han vidste, det var en treer og en sekser, fik han en knytnæve imellem øjnene. Det var ikke det værd. Og han vidste jo alligevel allerede, hvem af dem, der ville være her til at le sidst.