Det er fredag eftermiddag.

Jeg er kommet hjem fra arbejde og har sat mig i sofaen, selvom jeg ellers lige gik i gang med at lægge rent vasketøj sammen fra stativet, da jeg kom ind.

Jeg har ringet til min søster og smalltalket og givet en status. Imens tænkte jeg, at jeg lige vil vaske håndklæder om lidt.

Jeg får besøg af kæresten senere, og foran mig ligger en hel weekend med tid til ro og afslapning og opladning og stilhed i min sjæl.

Jeg ville af al magt ønske, jeg skulle noget.
Et eller andet.
Hvad som helst.
Jeg længes efter en tur i Netto lige nu.

Og jeg ved, det er, fordi jeg ikke har lyst til at sidde ned og mærke, hvor træt og slidt og trist og brugt og stresset, jeg er indeni.

Men her sidder jeg. Uden at vaske håndklæder. Uden overhovedet at orke at strække mig efter en lakrids på sofabordet.