For et år siden tog jeg et morgenbillede fra altanen, hvor jeg sad med morgenkaffe og havregryn. Det var en ny udsigt, en ny altan, starten på vores nye liv, hvor vi aktivt og endnu en gang havde valgt hinanden. I dag har jeg set hans nye kæreste på facebook.

Ingen ved mere end jeg, at vi var gale for hinanden. Ingen ved mere end jeg, at det var sundt for mig at komme væk. Ingen ved mere end jeg, hvor meget jeg har nydt mig selv og mit liv, siden jeg blev skilt og flyttede.

Alligevel er det ikke særlig rart at se, at han har en kæreste. Min første tanke var at finde ud af mere om hende, se alle billeder i verden af hende, vurdere om hun er flottere, yngre, klogere end mig.

Da vi mødtes, havde han en kæreste, og jeg kan huske, jeg tænkte, det måtte være træls for hende at blive forladt for en anden. Det er jeg ikke blevet. Det var mig, der gik, og det er længe siden, så der er intet overlap. Alligevel føles det i bunden af min mave, som om jeg er blevet erstattet. Og erstattet hurtigt.

Tænker jeg længere over det, synes jeg måske egentlig, det er lidt sølle, at han aldrig stopper, reflekterer og tænker over sit liv, men i skyndingen følte jeg mest af alt, at jeg var hastigt glemt. Sådan var det med hans eks, da jeg kom, og sådan er det måske bare med ham. Det er ok. Jeg har ikke brug for, at han går omkring og er heartbroken, jeg under ham at have det godt.

Min panik i hjertet bunder i andre ting. Han har været på sommerferie med hende, og selvom jeg kan mærke, at jeg savner tosomhed og nogen, der nusser mig i søvn, så mærker jeg mere end noget andet lige nu, at jeg langt fra er klar til noget som helst, der ikke bare er mig eller i det mindste i en armslængde fra mig. Jeg savner ikke nogen, som er der, når jeg vågner

For en uge siden drak jeg mig fuld og tog med en mand hjem. Det var lækker sex, han er sød, han er kærlig, han er blød og hård, som han skal være. Vi har skrevet sammen lige siden, og han var her i søndags, hvor vi snakkede, grinede, bollede, snakkede mere, grinede mere, bollede mere og sov sammen hele natten. Det var dejligt. 

Jeg skal ned til ham i morgen, og jeg ved, jeg hellere må fortælle ham, hvad jeg har vidst, siden jeg gik hjem sidste onsdag morgen. At det aldrig bliver mere end ballade.