Jeg er all kinds of confused efter denne her weekend. I hjertet, i sjælen og i hovedet. Alting summer og virrer, og alle tandhjul trækker maksimalt læs for at finde ud af det.

Min veninde har været på besøg, og det var skønt. Vi skulle i byen for at have det sjovt, møde en masse mennesker, og måske skulle jeg lidt se på noget rebound, som jeg kunne slippe ham der med.

Allerede på vej til første bar gik det skævt, da jeg så ham gennem vinduerne til den bar, hvor han var på arbejde. De blå øjne og det fandens perfekte smil strålede helt ud på gaden, mens han stod og skænkede øl og snakkede med folk. Og det trak i min sjæl på en ond måde.

Vi gik forbi og fandt et andet sted, hvor vi satte os med hver vores øl, øjnene fulde af jagt og mundene fulde af snak. 

Et engangsknald fra for mange år siden kom ind på baren, og præcis som dengang, jeg så ham første gang og scorede ham omtrent syv minutter senere, fyldte han rummet ved bare at være der. Jeg sendte ham øjne, sagde hej, spurgte om han kunne huske mig, og så satte de sig hos os.

Vi brugte lige ti minutter på at finde hinanden og få skuldrene ned og stemmen ud af det nervøst skingre toneleje. Så slappede vi begge to af, og der var øjne og smil og blikke og efterhånden også lidt hænder på en skulder, så på en underarm, varme håndflader på et inderlår, nogle flettede fingre og lidt klem af hænder oven i snak og grin og drinks.

Indtil han fortalte, at han kunne mærke, han ret godt kunne lide mig igen. Og at han derfor nok hellere måtte gå hjemad. Til sin kæreste.

Jeg fulgte ham ud på gaden og gav ham et langt kram. Og et kindkys. Og lidt flere. Og et par stykker på halsen. Vi stod sådan lidt og fik varmen på hinanden, og så gik han. Med alle de muligheder, der var dengang, som var der et kort øjeblik igen, og så ikke er der alligevel.

Indenfor fortsatte festen med øl og gin og latter. Jeg havde gode mennesker omkring mig, alle var glade. Og mit hjerte var lidt lettere. Jeg glemte næsten helt, at der kun var 500 meter op til de fineste øjne, som stod og glimtede til andre og ikke ville have mig.