“Du er da en værre én,” sagde han til mig.

Han sagde det flere gange, og det var i virkeligheden underligt. For mens jeg bare havde ligget doven på sofaen og skrevet med ham, var han rent faktisk gået i seng, bare for at lade sig lokke af vendinger som ‘holde mig for munden’ og ‘bedst, hvis du bestemmer’, som fik ham til at stå op fra sengen igen, tage alt sit tøj på igen, springe op på sin cykel og bruge ti minutter på at ræse hen til mig kl. kvart i 2 i nat.

“Du er en værre én!”

Han sagde det først, da han krammede mig hej og prøvende kyssede mig lidt forsigtigt og fik hele mig tilbage. Åben og villig mund, åben og villig sjæl, åben og villig krop, som lænede sig ind til ham, stod på tæer og gav lyd fra sig, fordi det var rart.

Han så på mig med forbløffelse og tilfredshed i de blå øjne, smilede med hele sin krop og gik med mig ind til sengen. Og sagde det igen.

“Du er en værre én!” Da jeg sad overskrævs på ham og havde hans ene brystvorte i spænd mellem venstre tommel og langfinger og den anden i min mund, som sugede hårdt på den.

En time tidligere havde han skrevet til mig, at han jo faktisk var gået i seng og burde sove, fordi der var tidlige møder i morgen. Jeg havde skrevet godnat som en god pige. Men jeg var netop kommet til at fortælle om at tage på festival og ligge imellem to fyre i et alt for lille telt. Han mente, det nemt kunne være risky business at være pigen i dét smørhul, og så glemte han helt, at han var træt og skulle være voksen og ansvarlig om morgenen.

Vi talte om teltsex. Jeg fortalte, at jeg ikke formår at være stille. Han svarede, at han jo bare kunne holde mig for munden. Og så holdt min intelligens op med at virke til fordel for min krops behov, der blev markeret helt skarpt med et sug i mellemgulvet, en tyngde i underlivet og fugt i mine trusser.

Jeg bandede, fordi jeg var tændt og alene. Han bandede, fordi han var tændt og alene. Og så fik han min adresse og bankede på midt om natten.

Vi kyssede, vi slikkede, han havde hårdt fat, jeg var på knæ, han hev i mit hår, jeg kradsede hans ryg, han holdt mig for munden, jeg bed i hans øre, vi sukkede og nød det. Han var tynd, og hans hofter skar ind i mine bløde lår, da han lå oven på og inden i mig, men han kom på min mave, og mens vi lå bagefter og talte om magiske tal, tømmermænd og solskoldning, lod jeg mine hænder lege med det, så jeg fik det rundt på det meste af min overkrop. I dag har jeg ikke været i bad, så det er der endnu.

Fordi jeg er en værre én.