I går var jeg til familiefest og ud på aftenen, da vi sad i fugtigt mørke med blot fyrfadslys og spredte telefoner som lyskilde, talte vi blandt andet om en film, som papmor har set. Den hedder All Inclusive og handler om en midaldrende kvinde, som opdager, at manden har en affære, og tager på en ferie med sine to voksne døtre.

Filmen begynder åbenbart i lufthavnen, hvor moren og Den Tjekkede Datter står og venter utålmodigt på, at Den Utjekkede Datter skal dukke op. Den Tjekkede Datter har naturligvis alt planlagt og tilrettelagt, hun har lavet mad til sin mand til hver af ugens dage, hun er i god tid og har pakket sirligt. Den Utjekkede Datter sover for længe hos en elsker, kommer for sent til lufthavnen og har ingen bagage med, hun har kun sig selv og det tøj, hun lige går og står i.

Undervejs i filmen sker der sjove og skelsættende ting, og mor og døtre plejer deres indbyrdes relationer, opbygger nye og oplever ferielandet Malta. Det lyder egentlig som den slags feel-good-film, som mest af alt giver mig kvababbelse og en smule opkast øverst i halsen. Men jeg bed mærke i, at papmor, som først kaldte søstrene henholdsvis ‘tjekket’ og ‘utjekket’, ændrede ordvalg og senere sagde ‘den sjove søster’ om den ene.

Jeg kom til at afbryde fortællingen om en åhsåsjov scene, fordi det lige var vigtigt for mig at få afklaret, hvem af søstrene hun mente, når hun sagde Den Sjove.

Sidst jeg var på ferie med hele familien, havde jeg ingen anelse om, hvornår vi skulle flyve. Jeg vidste ikke, hvad hotel, vi skulle bo på, om der var mad på flyveren, eller at jeg ikke måtte have mere end 100 cl væske med ombord på flyet. Jeg kom med toget aftenen forinden og pakkede solcreme og pincet om fra min taske til søsters kuffert, fordi jeg ikke kendte reglerne for håndbagage. Jeg købte sprut med hjem, da de andre shoppede parfume og creme, jeg mistede en trøje på hotellet, og i stedet for at spise med de andre den sidste aften, knaldede jeg ham, der havde kørt og ordnet skrald uden for min altan hele ugen.

Jeg kan meget godt lide den, jeg er. Jeg kan godt lide, at jeg er ivrig, at jeg handler impulsivt, at jeg stoler på, at alting løser sig. Jeg vidste jo, at nogen havde tjek på alt det, jeg intet anede om, og min familie efterlader mig velsagtens ikke i lufthavnen på en sydhavsø, fordi jeg ikke lige har tjek på, hvem vi flyver med og hvilken gate, der er vores.

Jeg er den yngste af tre, og det fornægter sig ikke, at jeg hele mit liv har haft et solidt sikkerhedsnet, som ikke alene kunne gribe mig, hvis jeg faldt, men også kunne få mig bouncet opad igen. Jeg har sjældent gjort brug af det, for jeg vil egentlig helst løse tingene selv. Og oftest trækker jeg jo bare på skuldrene af mine fejltagelser erfaringer og buldrer videre. Nogle gange lidt klogere, nogle gange med ondt i hjertet, oftest på en slingrende kurs, men som regel i fuld fart.

Min onkel grinede i går, da jeg afbrød og spurgte “Hvem af dem er Den Sjove?” for han kunne godt høre, jeg gerne ville bekræftes i noget. Jeg er klart Den Utjekkede Søster.

Men så også Den Sjove.