Øllet flød og drinksene var mange, der var høj latter, vild musik og mennesker alle vegne. Donna stod på en stol og vrikkede i en eller anden takt. Gennem lilla blink fik Peter øje på nitterne på hendes bukser. Han kendte ikke sangen, men han genkendte hendes bevægelser. Han skubbede til stolen og greb hende, da balancen forsvandt. Hun så på ham, åbnede munden, men han holdt fast og løb, før de andre opfattede noget i mørket. Så nemt havde det aldrig været for ham før.