Jeg står med bassen og véd, jeg ser godt ud. Håret tilbage, fingrene danser på strengene. Jeg er grundlaget for alle vores sange, men publikum ser mig ikke, og resten af bandet og hele musikverdenen gør nar af mig. Og så ser jeg det. Han står og kigger på mig. Kun på mig. Efter koncerten går jeg svedig ned i baren. Hans øjne følger mig hele vejen, og jeg går hen til ham. Han kysser mig og spørger, om jeg vil med hjem. Om morgenen kommer jeg i hans mund og glemmer bassen i s-toget.