Musikken bølgede ud af vinduet, og hendes fødder strakte sig fra sålbænken op mod den blå himmel. Luften rundt om huset sitrede, espetræet stod tavst på plænen og strakte sin skygge helt hen til bilen. Her stod han med en æske i hånden og vidste, det var nu. Hun så på ham gennem glasset, mens hun lå der. Æggende, men dog afslappet. Så godt som hans.