De to stod sammen på svalegangen og kiggede ud i skyerne. Han tændte en cigaret, tog et hiv og rakte den til hende, mens han sagde noget uden at løfte et øjenbryn. Hendes hånd standsede kort i luften, før hun tog cigaretten. Da to rystende fingre satte den op til hendes læber, blev filteret vådt. Der landede en due på svalegangens tag, men ingen af dem så den.