På facebook har jeg fundet en gruppe, der hedder FebruaryFICTION, som går ud på, at man skal skrive et lille stykke fiktion hver dag i februar. Jeg elsker at skrive, og selvom jeg synes, det halter for tiden, tænker jeg, at det kan være en fin anledning til forsigtigt at prøve at få hjernen i gang igen.

Der er forskellige regler og retningslinjer, man skal holde sig inden for, hvis man er en del af det, men jeg prøver bare lige at skrive småting på max 100 ord nogenlunde hver dag i februar. Det er mit mål.

Det handler alene om øvelsen, ikke om resultatet, det er jeg nødt til lige at gøre klart. Jeg skal bare træne min hjerne, og så deler jeg det her, tagger med #februaryfiction, så det kan søges frem til det samlede projekt, og så har jeg en legeplads.

 

1. februar:

Det var om sommeren, da hun fyldte 12 eller 13 år. Det var i hvert fald dengang, hun slugte bøgerne om Britta, den flotte skimmel Silver og deres eventyr. Det var den sommer, naboens pony bed hende, da hun lokkede den ned i den ende af folden, som var nærmest huset. Hvor hun lige netop ikke nåede ud under stødhegnet, før ponytænderne lavede et mærke i hendes ene balle. Så luntede ponyen ellers tilbage til foldens fjerneste ende, når der nu ikke var mere sjov inden for hegnet. Sådan havde hele sommeren været. Mormor døde den sommer.