In-fer-til.

Tre små stavelser samlet i et ord, som jeg aldrig rigtig havde tænkt over. Vi ved alle, hvad det betyder, men jeg havde aldrig tænkt det som noget, der kunne hænge sammen med mig.

Jeg havde brugt over et år på at prøve at blive gravid ved sex med kæresten. Derefter fulgte to års vanvid af ventetid, kørsel til sygehus og hospital, aflevering af sædprøver, sur kæreste, hormonindsprøjtninger, sur mig, skænderier med kæresten, flere indsprøjtninger, mere hormonelt hysteri, mere kropsbehåring (!?), endnu mere skidesur mig, flere skænderier og perfiditeter og dårlig opførsel mod hinanden og alle helvedes pinsler. Og stadig ingen graviditet.

Da jeg gik, havde vi brugt så meget tid, så mange penge og så utroligt mange helt personlige ressourcer på at gå op i størrelsen på æg og endometrie, på antal levedygtige sædceller og på pinde, man kan tisse på, at ingen længere havde overblik eller på nogen måde orkede at lede efter det.

Alligevel har jeg åbenbart aldrig set mig selv eller ham som infertile, for det ramte som hagl i hjertet, da min ven en dag spurgte, hvem af os det var, der var det.

Infertil.

Jeg gloede på det og forstod det næsten ikke. Det gjorde ondt indeni, men jeg kunne ikke lige greje det. Jeg forstod ikke hvorfor.

Jeg ved da godt, at jeg har noget med stofskiftet, at jeg, dengang vi prøvede, havde et BMI på 27 og var lige på kanten af den øvre vægtgrænse, der kan afholde én fra behandling i det offentlige. Og jeg er da udmærket klar over, hvad det var, jeg så i mikroskopet, da hans sædprøve lå der i petriskålen. Men jeg har da aldrig tænkt, at nogen af os faktisk var infertile.

Infertil er sådan noget, som damer var nede i 1930’erne, hvis de ikke fødte deres mand nogle børn. Infertil er sådan noget, der skaber tragedier i kongefamilier og store sagaer. Infertil er et prædikat, man sætter på stakler. Det er da ikke mig!

Åbenbart heller ikke engang, selvom jeg var i fertilitetsbehandling, kom på fertilitetsklinikkerne, tog fertilitetshormoner og kunne navnet på alle fertilitetslægerne.

Jeg har aldrig været gravid, selvom der har været nogle svipsere, og selvom der blev gjort en koncentreret indsats, og min livmoder tre gange prøvede at tage imod et befrugtet æg. Jeg ved ikke, om jeg kan få børn. Jeg ved heller ikke, om jeg har lyst til at få nogen. Jeg hælder mest til nej.

Men infertil? Det er jeg altså i hvert fald ikke. Åbenbart.