Jeg stod i baren, da bandet begyndte at spille, og den unge mand bag disken var så langsom til at lange to Tuborg over disken, at tiden stod stille, mens trommer og guitar blæste iver ind i min sjæl.

Vi skyndte os ned ad de to trin, der lyste op med gule advarsler, så selv jeg ikke skulle overse dem og skvatte. Ned og ind i flokken af varme kroppe og lange halse. Ham forrest med skarpe albuer og mig bagved med en løs hånd om hans skulder, så jeg ikke blev tabt og væk, men var en armslængde fra ham.

Og da han fandt en plads til os, smilede jeg og nikkede, og så stod jeg helt stille lige ved siden af hans arm, holdt vejret af begejstring og så ind i nakken af en mand, mens bassen, tror jeg måske det var, trykkede i mit bryst.

Men han skubbede mig ind foran sig, så jeg kunne se noget, og så kiggede jeg på forsangerens bare arme og hænderne, der løb op og ned ad guitarens hals, og holdt vejret og vuggede i knæene og smilede indeni.

Allerede før jeg var færdig med min øl, havde han lagt sin hånd på min hofte, og sat alt i mig i tumult.

Min hånd fandt hans og jeg klemte hans fingre, så han vidste, jeg var der, og hans arm gled rundt om mig og lagde sig fast hen over min mave, mens min ryg trykkede sig mod hans bryst.

Jeg hev efter vejret og mærkede mit hjerte slå langsomt og slå hårdt og slå helt stabilt.

Sådan stod vi i en boble af guitar og trommer, helt tæt og fugtighedt op ad hinanden til sidste bas klang ud og blev til ringen for ørerne. Jeg lænede mig bagud, lagde nakken på hans skulder og mit hoved med lukkede øjne ind mod hans.

Efter koncerten holdt han fast, trak mig rundt og kyssede mig.