En af de ting, jeg mistede, da jeg var syg med stress, var evnen til at læse bøger. Når jeg havde læst en side, anede jeg ikke, hvad der stod. Jeg prøvede med krimi, som er lettere at gå til end mine vanlige bøger på engelsk. Jeg prøvede med chick lit, som er nemmere end mine vanlige bøger med højt lix-tal. Jeg prøvede bare at læse i avisen, læse små historier på nettet, få mening ud af tekst på bagsiden af produkter, jeg havde i køkkenet.

Uden held. Min koncentrationsevne var væk, og det samme var derfor en stor del af mit selv. Jeg har læst bøger, siden min papmor forærede mig Erik Menneskesøn i den sommerferie, hvor jeg var 10 år gammel. 

Jeg sluger bøger, læser hvad som helst, rager til mig på litteraturens store buffet, som jo bare er et overflødighedshorn af lækkerhed og evige muligheder for at finde næste fix. Busture, togture, gratis tid i venteværelser, altid med en bog i hånden. Jeg gik hjem fra skole, lavede lektier og greb en bog. Da jeg blev teenager, og de andre begyndte at gå i byen, gik jeg ind på mit værelse, satte musik på og læste en bog. Jeg læste hele tiden. Og jeg fik nogle af mit livs bedste og mest intense oplevelser derhjemme med mennesker, som slet ikke findes.

Derfor var det et stort tab, at jeg ikke kunne sidde med en bog længere.  Jeg havde pludselig al tid i verden som sygemeldt. Jeg skulle have ro. Jeg skulle være god ved mig selv. “Hvad plejer du at lave, når du rigtig skal have det dejligt?” spurgte både psykologen og lægen og chefen og kollegerne. Jo. Jeg plejer jo at læse, sukkede jeg, vel vidende, at det ikke var en mulighed.

Jeg bladrede i lokalaviserne, jeg blev ved at have lette bøger derhjemme, som jeg undlod at kigge på, fordi de mest af alt viste mig, at jeg ikke var mig selv.

Men en dag for en måneds tid siden, hvor jeg endnu en gang havde åbnet min avis på den spændende sektion om videnskab, jeg aldrig forstår, gik det pludselig op for mig, at jeg havde læst en hel artikel. Jeg havde kun holdt to pauser, hvor min hjerne gav op og stak af. Og jeg kunne huske, hvad jeg havde læst. Jeg skimmede artiklen igen. Jo, jeg kunne rent faktisk godt huske, jeg havde læst det hele.

Det var en kæmpe succesfølelse, det var en lettelse, der næsten fik mig til at tude. Og jeg hentede straks en bog.

Helt så nemt var det naturligvis ikke, men i den måned, der er gået siden, har jeg læst tre bøger. Tre hele bøger! Den ene var en essaysamling, og de to andre genlæsninger af elskede værker. Men jeg har læst tre bøger. På en måned.

Når jeg kommer hjem fra arbejde i dag, skal jeg ligge på sofaen og læse. Igen. Som det altid har været meningen. Jeg elsker det.