Jeg kan godt lide laks. Jeg kan lide mange slags mad og mange slags fisk, men jeg kan især virkelig godt lide laks. Selv ordet laks lyder lækkert og delikat, når det ruller ud mellem læberne med et rundt l i begyndelsen, det åbne aaaaah i midten og det opmærksomhedskrævende ks til sidst. L-aaahh-ks. Det kommer næsten med et udsråbstegn. Laks!

Når laks ligger i en tynd, lille skive oven på en bolle af de kridestehvide ris, lokker den med sin blanke overflade og de fineste striber i hvid og orangelyserød. Løfter om en mild smag af fisk og en fedme som fløde, der virker sundt og velgørende, får mit savl til at løbe, og jeg må synke ekstra, mens jeg gemmer sushien med laks til allersidst, så jeg kan slutte af med den.

Holde den i munden lidt, mens styrken fra den grønne knold af wasabi og saltet fra den soya, den er opløst i, blander sig med fiskens fede mildhed og risens modstand mod tænderne. Nyde bidden med lukkede øjne. Efterfulgt af en intens glæden sig til næste gang.

Jeg kan lide laks, når en hel side af den er røget blidt og koldt. Når den er skåret i fine, tynde skiver og lagt på mit hvide brød med smør og en anelse rævesovs, som ikke behøver være et gastronomisk udstyrsstykke udi umulighed, men blot kan være puddersukker rørt ud med stærk sennep, ah, ja. Sødmen og skarpheden i sovsen mødes med blødt brød og koldt smør i munden, hvor det danser vals med uforskammede mængder af laks over alt på min tunge. Det er, så hårene på min nakke får svært ved at ligge stille.

Kongen af laks er alligevel den del, som hænges eller lægges til rygning i en blød varme, som gør kødet fast og smagen stærk. Når det ligger i blødspidse toppe og smuler på min tallerken, plukket blidt fra skindet med en gaffel, med en tør kant af peber og krydring og et blødt og blidt indre af fugtig intensitet, bliver jeg særligt glad.

En gaffel fuld af fisk, som glider ind bag mine læber og kærtegner min tunge med omega i mange tal, røglighed breder sig op til ganen og næsen, og fedmen tygges ind i hele mit væsen, mens jeg tænker på et dyr, som med utrolig styrke kæmper sig opstrøms, elegant krydser et ocean eller bare vipper med halen i en dam fuld af andre fisk, som ender i min mave og gør mig en slags lykkelig.

Lakselykkelig.