Jeg kan lugte mit hår, når jeg bevæger mig. Og jeg kan mærke den samme lugt hænge ved mine hænder, når de er tæt på mit ansigt. Måske sidder den i min næse. Det er en lugt af nat og seng og menneske. Varm og blød og dejlig. Det er en lugt, som gør mig tung i kroppen og let i hjertet.

Jeg vågnede i et fremmed rum med gardinet rullet ned og en sovende krop ved siden af mig. Jeg lå lidt og trak vejret, overvejede, hvordan jeg havde det, om jeg levede, om jeg kunne komme ud af sengen. Jeg fandt toilettet og kunne se i spejlet, at min overlæbe var hævet og blå. Jeg lånte tandpasta og skyllede munden. Trak vejret og så mig selv i de slørede øjne.

Så gik jeg i seng igen, men jeg sov ikke, for nu var vi begge vågne, og han skulle op og på arbejde om en time, og den time ville vi have mest muligt ud af.

Midt om natten havde han spurgt mig, om jeg havde nogen grænser, når det gjaldt sex, og jeg havde svaret nej. Derfor tog han hårdt fat igen. Derfor lagde han hænderne om min hals igen. Derfor holdt han stramt i mit hår igen. Derfor har jeg blå mærker på lårene. Derfor har jeg røde mærker på den ene arm. Derfor har jeg lidt skæve hofter. Derfor har jeg den blå overlæbe.

Det var hårdt og vildt og støjende. Det var hurtigt og langsomt og gjorde ondt og godt. Det endte med forpustede lunger, et fedtet ansigt, glade og rolige kroppe og varme, lange kys.

Han tog et bad, jeg tog mit tøj på, jeg fik det skidt, han blev frisk, jeg fik et vådt kram, han fik sit tøj på. Jeg opdagede, hvor høj han er. Så, hvor flot han er i sort skjorte.

Udenfor kyssede vi farvel i regn. Jeg stod og så efter ham og hans lange ben og store fødder, da han gik. Jeg vaklede på urolige ben til bussen og kom hjem i min egen seng.

Da jeg vågnede var der sms fra ham. Han kommer på søndag.