Vi lå i sengen, og klokken var alt for meget, og vi skulle bestemt have sovet for længe siden allerede.

Han læste et eller andet på nettet, som var så nørdet og naturvidenskabeligt, at jeg slet ikke forstod det. Sjove pointer, som han læste højt for mig, mens han hikstede af latter og tørrede sine lange øjenvipper med bagsiden af en kortfingret hånd, fordi det simpelthen var så sjovt.

Jeg fattede ikke en brik, men alle de glimt i sammenknebne brune øjne og så megen latter med knapt hørbare ord og sætninger gjorde mig let om hjertet, og jeg kunne slet ikke undgå at komme til at grine med.

Han forklarede mig et par af pointerne, men ikke engang forklaringerne kunne jeg være med på, og han grinede og grinede og grinede, mens han helt tappert og klukkende fortalte og forklarede og gestikulerede og til sidst gav op.

Jeg lå på ryggen med kinden på hans arm og var verdens heldigste menneske, fordi han var så varm og fin og glad.

Og min.