“Kan du ikke lige udfylde en personlighedstest?
…og kigge på denne her kundes hjemmeside og komme med et forslag til, hvordan den bliver bedre?
…og kan du ikke også komme over på kontoret en dag og lave en anden case, og så lige tage en samtale om personlighedstesten plus en samtale med en af partnerne?”

Jeg satte mig ned med knogler, der rystede af angst, og så læste jeg mailen tre gange mere og trak vejret meget dybt med lukkede øjne. Og så skrev jeg ‘Jo da’ og sendte mailen tilbage.

Dagen efter krydsede jeg enig eller uenig til 600 udsagn, som skulle vise, om jeg er et menneske, der passer ind i firmaets måde at gøre tingene på. Det virker åndssvagt, og jeg sad hele tiden og tænkte, hvorfor min holdning til klassisk musik eller kulørte blade skulle sige noget om, hvordan jeg arbejder og passer mine ting. 

Og en formiddag pakkede jeg notesbog, kaffe og computer og tog på biblioteket for at arbejde med casen. Jeg så på hjemmesiden, blev fuldkommen overvældet, for den kræver virkelig en kærlig, men barsk, hånd, så jeg fik hjertebanken og gloede ud i luften, mens jeg drak min kaffe og tænkte, at jeg slet ikke havde afsat tid nok til det. Og så gik jeg faktisk bare i gang ved begyndelsen og blev ved, til jeg var færdig. Så sendte jeg forslaget til min kontakt og tænkte, at jeg er ret dygtig.

Næste dag tog jeg over til dem og gik ind på kontoret og sagde god morgen med det store smil. Den ene chef hentede mig en kop kaffe og gav mig en plads ved et skrivebord på et ellers tomt kontor. Han stak mig et papir med en opgave og en deadline og sagde ‘God arbejdslyst.’

Og så sad jeg der.

Jeg kom faktisk til at fnise lidt, fordi jeg blev ramt af virkeligheden; at de tænker, jeg er klog og god og voksen og dygtig, og regnede med, at jeg løste opgaven. Og det gjorde jeg. Afleverede før deadline, spiste frokost med dem og fik et indblik i en hverdag, hvor de er meget fælles om alting; de ved, hvad hinanden laver, de kender forholdet til de forskellige kunder, og det hele er båret af høje ambitioner, stor viden og en insisteren på, at hverdagen skal være sjov.

Over middag tog vi personlighedstesten, og det er noget af det sjoveste, jeg har oplevet. At se mig selv i tal og grafer og mærke, at selvom jeg syntes, det var lidt løst og bøvet at svare på spørgsmålene, har de givet et ret godt billede af mig. Glad for faste rammer med plads til fri leg, god til at tage en bold og løbe med den, lidt mere præget af intuition og følelser end fornuft, ikke så god til naturvidenskab, men klar over, hvor jeg finder svar. Vi talte og grinede og talte og grinede, og det var helt umuligt at vide, hvordan det egentlig så ud i forhold til deres ønsker.

Til sidst talte jeg knap en times tid med en af partnerne i firmaet, og bagefter gik jeg derfra og ud i solen med smil om munden og i hjertet. Jeg havde haft en god dag, og jeg syntes, det hele var gået godt; jeg havde givet mit ypperste og gjort, hvad jeg kunne, for at de kunne se mig, som jeg er. Hvad de så ville vælge, kunne jeg jo ikke være herre over.

Dagen efter ringede de og gav mig et job, og på mandag skriver vi kontrakten under.

FUCK YES!