Vi sad og så film, og så skulle jeg lige hente et glas vand. Han gik ud for at tisse, mens der alligevel lige var ophold i filmen, og jeg tænkte, at jeg så lige kunne nå lidt af opvasken, før vi så videre.

Men nogle gange bestemmer jeg ikke selv over min krop. Og når jeg er træt eller har meget i hovedet, vender min stress tilbage og gør mine hænder idiotiske.

I går forstod jeg ikke filmen, fordi jeg var træt. Jeg har været på kanten af influenza en uge og hang dårligt sammen. Dagen havde været lang, og selvom vi var gode venner, og alt har været fint længe, havde min hjerne turbo på uden mig.

Og hænderne.

De er ikke, hvor jeg tror, de er. De gør ikke, hvad jeg tror, jeg beder dem om at gøre. De flagrer af sted ude for enden af meget lange arme og lader slet ikke til at hænge sammen med nerverne inde i mit hoved, som kommanderer op og ned og til højre og siger drej lidt og hold her.

I stedet er hænder og fingre bare autonome og skubber til ting, når de skal udenom. Skruer op for vandet i stedet for at slukke. Taber panden i stedet for at vende den. Holder tallerkenen, så vandet fosser ud over den og ned på mig og gulvet. Nægter at reagere hurtigt, når jeg prøver at stoppe og få tjek på det hele.

Jeg fik glødende jern i maven og salt grus i øjnene, mens jeg håbløst udbrød, hvorfor helvede det skal være sådan og sukkede og rystede på hovedet og skuldrene og prøvede at tøjle tårer og blodtryk og magtesløshed.

Og så stod han bag mig og lagde armene om min mave og gjorde hele min ryg varm og spurgte, om jeg var ok. Og jeg var overhovedet ikke ok, for når jeg bliver træt, går det galt, og så bliver jeg ked af det, og så bliver det værre, og så bliver jeg også ked af dét.

Det hele kører i ring og drejer om sig selv, og jeg kan.ikke.gøre.noget.

Jeg ved godt, det er et faretegn, og jeg prøver at tage det alvorligt. Jeg får ro på mig selv, når jeg arbejder. Jeg prøver ikke at spilde tiden, jeg laver en liste og prioriterer og gør mine ting, langsomt, men så jeg når i mål.

Han trak mig med ind i sofaen og holdt om mig, mens mine hænder lå helt stille og jeg så filmen færdig uden at forstå noget.