For et års tid siden gik jeg og prøvede at tage mig sammen til at sige til en mand, at jeg ville skilles fra ham. Jeg ville ikke være gift mere. Jeg havde det ad helvede til, var sur og ked af alting, og jeg kunne ikke mere.

Jeg snakkede med veninder om det. Jeg snakkede med venner om det. Jeg trak mig tilbage fra manden og passede mig selv. Mukkede og snakkede ikke ret meget med ham. Kys og sex var i forvejen løbet tør imellem os, og nu var der heller ikke megen snak.

Han var meget lidt hjemme. Han tog ud med drengene. Tog på weekend med en kammerat. Var ude i naturen med en ven. Og jeg sad hjemme med en bog i skødet og gloede ud i luften. Jeg led i sjælen, og mit hjerte gjorde ondt. Jeg vidste, det var slut.

I den periode gik jeg meget i bad. Det hjælper mig og gør mig mere rolig, når jeg kan stå under bruseren, og vandet afgrænser min verden med varme og kant. Hver gang jeg har haft det svært i mit liv, har jeg badet meget. Vand er godt til at vise mig, hvor jeg går til, og til at lade mig forstå, at alt andet er på den anden side af mig. At der er en grænse. En kant. Et skel mellem mig og hele resten af verden.

Hver gang jeg var i bad, havde jeg telefonen liggende i vindueskarmen, hvor den samme tre-fem-numrede playliste kørte på repeat. Der var især ét nummer, som gav mening for mig.

Jeg hørte det en aften, jeg havde været i biografen med venner. Jeg var blevet halvfuld af alt for lidt øl efter filmen, og da jeg kom hjem, zappede jeg hovedløst fjernsynets kanaler igennem. På BBC Entertainment var en eller anden tv-serie ved at slutte, og det sidste nummer, der blev spillet i afsnittet, var helt igennem magisk.

Jeg skyndte mig at få telefonen frem, åbne Shazam og finde ud af, hvad det var, mens jeg tjekkede tv-programmet for at se, hvad det var for en serie, hvilket afsnit det var, så jeg kunne google mig frem til det, hvis Shazam ikke virkede.

Det var denne her sang. Og jeg hørte den fra jeg stod op, til jeg gik i seng i den tid. Og da jeg blev overtalt til ikke at blive skilt, men i stedet forsøge igen, gemte jeg den væk og hørte den ikke mere. Men forholdet var ødelagt, og jeg begyndte at bade igen om efteråret. Imens jeg igen hørte sangen på repeat.

Nu har jeg lige hørt den igen, og den minder mig om alt det, der gik galt dengang, og jeg husker, præcis hvor elendigt jeg havde det. Men den minder mig endnu mere om, at jeg er sej. Jeg kom ud af det. Jeg reagerede og handlede. Nu er den endnu bedre. Den er min.