Jeg er et klodset menneske, som tit kommer småt til skade. Derfor har jeg fem pakker plaster af alle mulige slags og former i mit badeværelsesskab. I gamle dage havde jeg plaster alle vegne. Hver gang jeg fandt en taske frem for at bruge den, var der plaster i hvert eneste rum og lomme i den. Jeg brugte af det og fyldte op, og det var virkelig praktisk, at jeg altid kunne løbe an på at binde en finger lidt ind på den måde.

I går tog jeg en gammel taske frem, som jeg sidst brugte på Roskilde Festival, og som har ligget stille i skabet i lang tid før da. Der var ikke plaster i. Ikke et eneste stykke forbinding kunne jeg finde i lommerne eller det store rum.

Til gengæld var tasken med på en ny tendens i mit liv; der var tre kondomer i en af lommerne.

Da jeg forlod sydhavsøen for nylig efter sex med en af dem fra hotellet, kom jeg til at efterlade nogle kondomer i skuffen i sengebordet. Stor var panikken, da jeg landede i Danmark, fordi jeg fik besøg af en Tinderfyr samme aften, og der skulle jeg jo bruge nogle.

Jeg fandt dog nogle kondomer i toilettasken, som jeg faktisk havde husket at få med hjem. Senere fandt jeg også et par stykker inde ved sengen. Og ude på hylden med vaskemiddel, smykker og min menstruationskop på badeværelset lå der også to. Og jeg fandt tre i en anden taske, som jeg ikke havde haft med på ferie.

I dag dukkede så de tre kondomer op af en sidelomme i tasken, som jeg havde haft med i byen i går. Foruden de fire, jeg bevidst havde lagt derned, fordi jeg vidste, aftenen ville ende med sex.

Jeg er stadig klodset, og jeg slår mig stadig tit, men jeg får sjældent plaster på, fordi jeg ikke har det med. Til gengæld er jeg nu altid klar til et knald.