Det er en mærkelig verden.

Først sad jeg på arbejde og kunne slet ikke tænke på at skrive noget for nogen, fordi mit hjerte slog så hårdt, og min hjerne sprang og hoppede og løb for at hænge sammen, mens jeg ikke vidste, om jeg var købt eller solgt.

Og så kom han, og han holdt om mig, og han kyssede mig, og han strøg mig over håret, og han holdt min hånd og sagde, han godt ville købe mig, og han kyssede mig igen og holdt om mig hele natten og den næste og den næste med. Og vi har været sammen så meget som muligt lige siden, og vi har snakket og kysset og grinet og snakket og grinet og nusset og grinet og snakket og grinet og kysset.

Nu sidder jeg på mit arbejde og ved, hvor jeg er, og har det dejligt, vi skal ses i aften, og jeg ved, det hele er godt og hele tiden bliver bedre og bedre og bedre.

Og jeg kan slet ikke tænke på at skrive noget for nogen, fordi mit hjerte slår så hårdt, og min hjerne springer og hopper og løber for at hænge sammen og ikke bare gå i tusind stykker af begejstring og lethed og lykke.

Det er en dejlig, mærkelig verden, og den gør mig glad og varm og blød indeni.